TENODERA ARIDIFOLIA SINENSIS

-DEN KINESISKE KNÆLER

- Af Tom Larsen

Tenodera aridifolia sinensis er den største knæler der holdes i Danmark i øjeblikket. Hunnen måler 8,5-10 cm., mens hannen ligger på 8-9,5 cm. Den er, som de fleste store knælere, meget slank. Vingerne er, som regel, brune og har en bred lysegrøn stribe i kanten langs med kroppen. På grønne eksemplarer er vingerne selvfølgelig grønne med en lysegrøn stribe, men mellem de to grønne farver ligger en tynd brun stribe.
Den kommer fra Asien og er især, som navnet antyder, udbredt i Kina. Ligesom sin nære slægtning Tenodera angustipennis (også fra Asien) og Mantis religiosa (Europa) blev den ved et uheld indført til U.S.A., hvor den blev opdaget første gang i 1896, og siden har den fået et temmelig solidt fodfæste.

Det er en knæler der kræver lidt mere plads end f.eks. Sphodromantis-arterne, da den er forholdsvis aktiv (af en knæler at være). Et terrarie på 15x15x25 cm. (bxdxh) er rigtig fint. Med hensyn til varme og luftfugtighed, holdes den fint ved omkring 23º C og 60-65 %. Den drikker temmelig meget, så husk at overdusche hver dag. Evt. kan man stille en lille vandskål ind i terrariet.

Når de er ude af terrariet, har de en rimelig dårlig vane med at lette når man mindst venter det. Hannerne flyver utrolig godt, og hunnerne kan faktisk også flyve (hvis de ikke er for tykke), hvilket jeg har mærket på min egen krop. Jeg var ved at ordne terrariet og havde derfor taget hende ud, da hun pludselig lettede. Jeg fik et chok og det næste jeg så, var en stor grøn ting på vej mod mit ansigt. Så borede hun kløerne i mit øjenlåg og syntes at det var da bare det fedeste sted at sidde, indtil Susanne fik fjernet hende. Jeg fik ingen mén af hændelsen og åndede lettet op da hun blev fjernet, for man har jo hørt om folk, der er blevet overfaldet og flået til ukendelighed af en flok vilde knælere (eller hva`?).

Hos de lidt større nymfer er der en lidt kedelig tendens til at "knække" på midten, så bagkroppen hænger og dingler, det sker hos ca. 10-15 %. Det generer øjensynlig ikke knælerne, som både spiser og skifter ham, men de dør som regel før de bliver voksne. Og nu vi taler om nymfer, så vær opmærksom på at der er plads til at skifte ham, særligt ved sidste hamskifte, hvor der skal være 15-20 cm. fri fra toppen af terrariet og ned. Da knæleren er så stor kræver den temmelig meget plads til at skifte ham. Og husk at det med rigeligt at drikke også gælder nymferne.

Parringen gik fint, men hannen havde også i lang tid siddet og "danset" og svinget med bagkroppen foran hende, ligesom man tit ser det hos f.eks. Sphodromantis gastrica, dog mangler Tenodera-hannen gastricaens dybrøde farve på oversiden af bagkroppen. Selvom hunnen så vidste at han kom, kunne hun ikke nære sig og slog ud efter ham, da han var indenfor rækkevidde. Hannen, som kravlede i loftet, slap sit tag i samme nu og dalede ned på ryggen af hende, han kom dog til at sidde omvendt. I det samme hannen rørte hendes ryg, blev hunnen helt stiv og strakte forbenene lige frem for sig, en stilling hun holdt mens hannen stille og roligt fik vendt sig, sat sig til rette og stukket kalorius ind. Så "vågnede" hun igen og begyndte og gå lidt rundt og så´n. Parringen varede under 6 timer. Hun lavede kokon nr. 1 15 dage senere.

Parringen af vores anden hun var lidt mere dramatisk. Hannen var lidt af en macho-fyr; "Det er mig der kører det show her, og så ellers ikke mere pjat". Han kom dog på bedre tanker, da han mærkede hendes kæber synke ind i hans nakke. Mens hendes opmærksomhed var fanget af at tygge lidt i Karl Smart, satte vi en anden han ind, som faktisk var på hende inden vi fik lukket terrariet. Hun kvitterede med en kokon en uge senere.

Kokon nr. 1 klækkede kl. 6 om morgenen 35 dage efter den var sat. Den indeholdt 143 nymfer + det hunnen nåede at sætte til livs inden vi fik grebet ind.

Den anden huns første kokon tog også fusen på os. Vi ville fjerne hende fra terrariet på dag 34 for at forhindre at nymferne klækkede lige ud i gabet på en rovmorder, men da vi kom hen for at fjerne hende, sad hun lystigt og tyggede sine unger i sig, den var klækket kl. 5 om eftermiddagen. Irriterende dyr, det var da vist ellers meningen at det var os, der skulle være klogere end dem, ikke? Nå, men vi fik da reddet 129 nymfer, og ved de efterfølgende kokoner var vi forberedt.
Som afsluttende bemærkning må lige siges at det er rart endelig at møde en art, hvor også hannen spiser godt. Vi fodrer vores dyr hver 3. dag og springer hver 4. gang over, alligevel sad hannerne klar ved terrarielågen ligeså snart de opdagede at vi fodrede. De tager dog ikke voksne fårekyllinger, men kan sagtens snuppe en mellemstr. Hunnen tager selvfølgelig alt hvad der rører sig, og man har faktisk set denne art angribe både markmus og kolibrier. Så hvis din Tenodera stikker af, så check lige marsvinet og undulaten.