STUEFLUENEt summende foderemne.Fra E.I. no. 12 - Af Susanne Vilhelmsen Da jeg i 1994 fik opdræt af Sphodromantis lineola, og der var 501 nymfer i kokonen, blev jeg nødt til at tænke kreativt. Bananfluer havde jeg masser af, men hvad skulle jeg gøre når knælernymferne havde skiftet ham 3 gange. Jeg kunne bare ikke komme på noget. Tiden, hvor de ikke længere skulle have bananfluer, nærmede sig hastigt. Jeg måtte købe mine fluer, og det blev ret bekosteligt i længden. En dag sad jeg ret deprimeret og var temmelig irriteret over at være afhængig af andre, hvad angik levering af foder. Så med ét kom det mest logiske i verden; Hvad med om jeg lavede mine fluer selv, når andre kunne, så kunne jeg vel også. Problemet blev nu: Hvor, i hvad og hvordan skulle det gøres. Jeg måtte finde alle mine gamle notater frem fra min tid som anole- og gekko-holder. Efter kort tids søgning fandt jeg mine notater. Lige med ét var tingene ikke så besværlige længere. Fra den lokale pølsemand fik jeg leveret spande, hvori der havde været ketchup og sennep. Jeg blandede derefter:
Man tager den mængde man skal bruge og blander med vand. Blandingen af denne substans skal ikke være meget våd, men have en konsistens som tynd grød. I bunden af spanden stilles en toiletrulle, hvor hele herligheden hældes i, på toppen lægges et vådt stykke køkkenrulle. Rundt om røret lægges ca. 12-15 cm. spåner. Fiks og færdig havde jeg nu opdrætskassen, og i kom ca. 30 krølvingede fluer. Jeg satte et par strømpebukser over som låg, og ventede nu spændt på at der skulle ske noget. 6 dage efter måtte jeg kigge til de kære små, jeg kunne ikke længere styre min nysgerrighed. Jublen ville ingen ende tage, der var store fede flotte maddiker. Jeg blev næsten helt panisk, hvad nu, hvordan skulle jeg fange dem osv. Jeg kiggede nu til dem hver dag, og efter 8-10 dage havde alle maddikerne forpuppet sig. Efter 6 dage så jeg den første nyklækkede flue. Derefter gik det ellers stærkt, der kom fluer hver dag. Jeg lagde noget kattetørfoder ned til dem, som jeg først havde fugtet. Jeg skulle nu begynde at fodre med fluerne. Strømpen over spanden var den del med rumpen på. Jeg havde klippet så meget af benene, så jeg kunne slå en løs knude på dem. Jeg skulle nu bare tage et lille glas, "åbne et ben", stikke armen ned gennem det og køre glasset rundt langs den øverste del af spanden langs strømpen. Jeg satte et par fingre over glasset, så fluerne ikke skulle stikke af, tog armen op og hældte dem alle ned i en pose. Hurra, nu havde jeg mit 1. opdræt af stuefluen. Nogle flyvende facts om fluen. Navn: Æg: Maddikerne: Pupper: Æggene klækker på 1-3 dage, larverne (maddikerne) forpupper sig efter 8-10 dage. Ligger som pupper i 6-8 dage (den korteste tid er for 24-25º C, den længste er for 20º C). Den type fluer jeg brugte var de "krølvingede", som er en mutation med krøllede vinger, så de ikke kan flyve. Jeg kørte snart sur i mit opdræt, selvom det gik strygende de første uger. Jeg havde kun mulighed for at lave opdrættet i stuen, og jeg må indrømme at det ikke var nogen duft af lagkage eller pandekager, der spredte sig i lejligheden. Lugten af "foderblandingen" var utrolig sød og kvalmende. Det var tilmed sommer, og der skulle jo luftes meget ud. Ja, hvem kom hurtigt på besøg, det gjorde de fremmede fluer, der kunne flyve. Romancen mellem beboerne og de fremmede blev ikke lige hvad jeg havde tænkt mig. Efter 6. generation af mit opdræt kunne hele kulturen flyve, og så var det ikke sjovt længere. For fluer der kan flyve, ved vi vist alle hvor irriterende kan være, især når de finder vej til soveværelset. Jeg kan med ovenstående kun anbefale andre til at prøve at lave dette foderdyr selv, det er faktisk ret sjovt, hvis det ikke er sommer, og man har andre rum end sin stue til at køre kulturen i. |