Vandrende pinde og vinterfoder.

Ofte kan det være lidt af et problem at have vandrende pinde om vinteren.

Problemet består selvfølgelig i at skaffe foder i den kolde tid.

De fleste af de pinde der i øjeblikket er i kultur herhjemme, trives ganske udemærket på brombærblade. Og da de fleste arter brombær er mere eller mindre stedsegrønne er det jo fint nok. Men det er det bare ikke alligevel. De høje arter brombær vil rimeligt hurtigt få bladene "brændt af" af frosten. Bladene bliver brunlige, tørre og krøllede. De lavtvoksende arter vil klare sig noget bedre, ligesom de planter der står i læ. Bedst er det hvis der kommer et lag sne, da det vil isolere mod frosten. Man skal så til gengæld ud at grave, for at få fat i brombær til sine dyr.

Måske kan man finde noget af en højtvoksende art, som har en brun kant på bladene. Kanten kan klippes af, og der kan fodres med bladet alligevel.

Vinterens brombærblade har dog ikke samme foderværdi som sommerens. Det skyldes at brombærplanter om vinteren trækker saften ned i rødderne til brug til næste forår.

Men det virkelige problem kommer som regel først til foråret. I marts-maj (svinger lidt) er det helt slut med de gamle brombærblade, og planten begynder at sætte nye skud. Mange arter vandrende pinde tager ikke de nye skud eller de helt friske lysegrønne blade. Andre arter vil spise, men kan ikke tåle det, de er for "stærke", for "koncentrerede". Mangen en pindekultur er død på den konto.

Men hvad gør man så?

En ting man kan gøre er at gå i skoven bevæbnet med sin brombærsaks. Det skal gøres senest i oktober-november, hvor det stadig er til at finde brombær af hæderlig kvalitet. Vel hjemme igen, klipper man blade og små kviste til, så de passer til fryseren. Før man putter dem i fryseposer skal de være helt tørre. Luften presses ud af poserne (af pladshensyn), og du har nu et reservefoderlager i din fryser, hvis det skulle komme til at knibe i løbet af vinter/forår. Bladene bliver noget slaskede efter en tur i fryseren. Det primære er dog at pindene spiser dem, og det gør de, men først efter at have tjekket om der skulle være noget bedre i nærheden.

En anden afholdt foderplante er eg, men det samme gør sig gældende her, medmindre man har mulighed for at komme tæt på en stedsegrøn eg (Quercus ilex).

Man kan desuden være forudseende og starte sit eget lille brombærkrat i udestuen eller et andet beskyttet sted. Jeg har dog hørt at flere arter vandrende pinde ikke kan spise den tornfri variant af brombær, som kan fås på bl.a. planteskoler. Det kan dog være fordi folk har fodret med den for tidligt. Planter købt hos blomsterhandleren eller på planteskoler skal stå i mindst ½ år før de kan bruges. Af foderplanter man kan have hjemme i vindueskarmen kan nævnes eucalyptus, som mange arter kan spise, og guava (Psidium guajava), som skulle være ligeså god som brombær. Det er dog den store vindueskarm der skal i brug, hvis man skal have mad nok til en håndfuld pindekulturer i 2-3 måneder.

Her vil jeg lige nævne at forbavsende mange arter vandrende pinde også gerne spiser jordbærblade!

En sidste ting er, at man kan prøve nye foderemner på sine pinde. Det gøres bedst om sommeren. Du fjerner brombærbladene i 2 dage og sætter f.eks. efeu, ildtorn, liguster eller et salatblad ind til dem. Efter de to dage giver du dem brombær igen, så de kan få noget at spise, hvis de ikke har rørt det alternative foder. Det foder man prøver med skal selvfølgelig være noget der kan fås om vinteren.

Som en sidste notits; Vandrende pinde kan være nogle kræsne bæster. Hvis de f.eks. er vokset op på brombær kan det være svært eller umuligt at få dem til at spise andet. Og det gør jo ikke ligefrem det hele nemmere, vel?