Historien bag min kultur:
Sommeren '97 fik jeg dyr hjem fra Uganda, og efter en sammenligning med andre arter af Pachnoda-slægten kunne de identificeres som Pachnoda aemula BOURGOIN 1919. Der var ingen afvigelser af betydning fra beskrivelsen af holotypen (Den oprindelige beskrivelse af arten. red.bem.).
Tidligere på året havde jeg modtaget en sending dyr fra Uganda, men der var kun ganske få levende Pachnoda aemula med. De døde eksemplarer, som var sendt med, var i en så dårlig stand at en artsbestemmelse var mere eller mindre umulig. Da jeg ønskede at starte en kultur op, aflivede jeg selvfølgelig ikke de få levende dyr der var med.
I oktober '97 modtog jeg endnu en sending med døde, tørrede dyr, som havde de samme data som de eksemplarer jeg tidligere havde modtaget. Denne sending indeholdt ca. 150 stk. Pachnoda aemula, nok til at få en idé om variationen indenfor denne art. Det var interessant at se hvor ensartet farvetegningen var hos en art af Pachnoda sinuata-gruppen.
Udbredelse:
Man finder Pachnoda aemula i det sydlige Uganda, nærmere bestemt
bjergområderne ved Rift Valley i en højde af 2200 m. Det meste af jorden
omkring dette område er opdyrket, og egentlig regnskov finder man kun
hvor opdyrkningen endnu ikke har fundet sted. Dette område er et af de
mest fugtige i Centralafrika, og derfor er vegetationen også noget anderledes
end den der findes i de centrale skove i det fhv. Zaire (Kivu- eller Goma-regionen),
Kenya eller Tanzania, som er noget tørrere. Selv de opdyrkede arealer
er grønne året rundt, ligesom i Cameroun som jeg besøgte i 1997. Hvis
man fjerner træerne, men undlader at opdyrke jorden, vil den hurtigt blive
dækket af alle mulige vækster og unge træer, som vil blomstre hele året,
det er attraktivt for mange insekter, men især biller. Desuden er de opdyrkede
arealer tiltrækkende for mange billearter, mest på grund af de mange frugtafgrøder.
Selvom det måske er lidt den omvendte verden, så ser det ud som om de fleste Pachnoda-arter kun har fordele ud af at regnskoven fjernes og erstattes af bebyggelse eller opdyrket land.
Jeg har fået oplyst at Pachnoda aemula er meget almindelig i nogle områder. Mine eksemplarer er fra det sydlige Uganda nær Ruwensori National Park og 50 km. nord for Rwanda.
Beskrivelse:
Arten har samme størrelse som Pachnoda sinuata FABRICIUS 1775
(ca. 2 cm.) og grundfarven er klar gul med sort mønster. Alle eksemplarer
havde gule pletter i det sorte. Den sorte plet på det bageste af elytra
(dækvingerne) er lille, og hos nogle eksemplarer næsten ikke synlig mere.
Benenes farve er overvejende gul ligesom hovedet er det, selv mellem øjnene.
Billens underside er hovedsagelig gul med få rødbrune områder. Nogle eksemplarer er nærmest grønlige.
En anden lignende og næsten identisk art er Pachnoda watulegei RIGOUT 1981, som dog adskiller sig på to punkter. Hovedforskellen er den delte øvre kant af de to sider af hannens kønsorgan.
På trods af at jeg har modtaget et stort antal eksemplarer, har jeg endnu ikke set nogen der ikke havde de gule pletter i mønstret, og jeg går derfor ud fra at det ikke findes indenfor denne art.
Hold og opdræt:
Indtil nu har jeg haft succes med kulturen, den er stadig lille, men
kører godt. Jeg regner med at modtage flere dyr fra Uganda i de næste
par måneder, og vil selvfølgelig kunne udvide min kultur, men vil også
kunne sprede denne art til andre bille-interesserede.
Man ved ikke så meget om Pachnoda aemulas levevis, men det er stort set det samme som de fleste andre Pachnoda-arter.
Larverne er ikke rigtig interesserede i frønet træ, men gerne andet komposteret materiale. Vær opmærksom på fugtigheden i bundlaget, det må ikke være for vådt, men heller ikke for tørt. Larverne vokser temmelig hurtigt ,og cyklusen er ca. 5 måneder. En temperatur på 25º C. ser ud til at være ideel.
Kildeangivelser:
Holm, E. & Marais, E. (1992):
Fruitchaffers of Southern Africa
Holm, E. & Marais, E. (1992):
Type catalogue and bibliography of the Cetoniinae of Subsaharan Africa
Krikken, J. (1984):
A new key to the suprageneric taxa in the bettle family Cetoniinae with annotated lists of the known genera
Rigout, J. (1980):
Revision des Pachnoda.- Science Nat.: Bulletin no. 26
Rigout, J. (1987):
Catalogues Cetonidarum: 1.
Rigout, J. (1989):
The beetles of the world - 9, Cetoniini 1
Rigout, J. & Allard, V. (1992):
The beetles of the world - 12, Cetoniini 2
oversat af Tom Larsen
Et par ord om Hans Rotteveel:
Hans Rotteveel er en af Europas førende billeeksperter. For 5 år siden
startede han Coleoptera Breeding Group, en specialforening for folk som
havde interesse i biller. Da han 3 år senere begyndte at leve af at sælge
hvirvelløse dyr i firmaet ERATO, som annoncerer i Exotiske Insekter, blev
tiden knap og han måtte opgive at køre CBG videre.
Efter at have eksisteret i 5 år, de sidste 2 på tyske hænder, er CBG nu lukket, grundet tidsmangel og manglende stof til deres medlemsblad. Hans Rotteveel vil dog, når tiden tillader det, stadig skrive artikler. Vi har fået en aftale med ham og hans artikler vil fra tid til anden dukke op i Exotiske Insekter.
En skæg lille historie er at Hans, under en af sine talrige importer af dyr fra Afrika (Tanzania), fandt flere eksemplarer af en helt ny billeart. Den er nu blevet navngivet efter ham, Brachymitra rotteveeli.
tl