DEN SMUKKE KÆMPE- FUGLEEDDERKOPPEN LASIODORA PARAHYBANA

Oprindelig bragt i Exotiske Insekter nr. 3

- Af Christian Bloch

Lasiodora parahybana blev første gang beskrevet af Mello-Leitao i 1917, og hører til en af de største edderkopper overhovedet. Sammen med Sericopelma- og Xenesthis-arterne udgør de gruppen Lasiodoreae i underfamilien Theraphosinae.

Arten er udbredt i Brasiliens regnskove, hvor den fører en bundlevende tilværelse.

Som førnævnt er Lasiodora parahybana meget stor og vil således, for hunnernes vedkommende, opnå et kropsmål på ca. 100 mm. og undertiden endnu større. Benspændet vil ca. ligge på en 210-240 mm. Hannerne opnår et kropsmål på 70-80 mm. og vil opnå enorme benspænd (over 250 mm.). Grundfarven vil for voksne eksemplarer være dybsort med lange, lyse og let krøllede hår på bagkrop og ben. Farverne falmer dog noget hen imod et hamskifte. Af udseende kan de faktisk minde lidt om Brachypelma albopilosum. Hannerne har sporer på første benpars tibia (3. benled). Hunnerne er meget kraftigt byggede, og deres kraftige ben kommer til deres fulde brug, når hulen skal graves, hvilket i naturen ofte vil være i forlængelse af en træstub eller under et væltet træ.

Ikke overraskende udviser Lasiodora parahybana også et iltert temperament. Dette, kombineret med dens betragtelige størrelse gør, at dette er en edderkop man skal være ekstra opmærksom på når man rumsterer i terrariet ved udskiftning af vandskålen, fjernelse af foderrester o.s.v. Jeg vil vove den påstand, at et bid fra et velvoksent eksemplar vil være en oplevelse af de mindre behagelige (voksne hunner vil besidde giftkroge på ca. 15 mm. i længden, hvis ikke større).

Terrariet til Lasiodora parahybana skal selvfølgelig være noget større end hvis det havde været en edderkop af mindre proportioner. Et terrarie med en grundflade på 40x40 cm. vil jeg mene er passende. Højden i terrariet er ikke altafgørende, men hvis man vil have et flot stykke regnskov, og samtidig skal have de 10-12 cm. bundlag, der normalt tilskrives bundlevende fugleedderkopper, vil jeg foreslå ca. 40 cm. i højden som passende. Bundlaget i terrariet kan bestå af spaghnum blandet med barkflis eller overstrøet med "bladsnuller", dette er særdeles dekorativt, men det er fuldkommen op til en selv. Det eneste man skal være opmærksom på er at der let går mider i visne blade, hvorfor man bør være ekstra omhyggelig med rengøringen og evt. give bladene 220º C. i ovnen i ca. 20 min. og derefter smuldre dem. Beplantning i terrariet er muligt, men da vi har med en gravende og temmelig robust edderkop at gøre er det vigtigt, at man lader planterne blive i deres potter. Af planter kan man anvende guldranke, fugleredebregne og epifytiske planter. Fugtigheden i terrariet bør ligge på 75-85% og temperaturen på 24-27º C. om dagen og ca. 20º C. om natten.
Når edderkoppen skal til at skifte ham vil den finde et passende sted i terrariet, spinde et meget fint tæppe, og lægge sig på ryggen der på. Et forvarsel for et nært forestående hamskifte er, at for alle bombardér-spindlere (de edderkopper der smider nældehår) vil deres bare plet på bagkroppen blive helt sort. Som foder til Lasiodora parahybana kan anvendes snart sagt hvad som helst af en passende størrelse f.eks. dødningehovedkakerlakker, hvæsende kakerlakker, rotteunger o.s.v. Lige efter et hamskifte og i det subadulte stadie er Lasiodora parahybana sande grovædere. Jeg havde på et tidspunkt et eksemplar på ca. 180 mm. benspænd, der, mens den sad og spiste en rotteunge, mærkede noget rumstere bag sig. Den smed med det samme rotteungen og fór hen og splittede et stykke af bagvæggen ad, for at få fat i en fårekylling, der netop var pilet hen for at gemme sig. Efter at have fanget fårekyllingen lagde edderkoppen den hen til rotteungen og spiste færdig.

Opdræt af Lasiodora parahybana skulle efter sigende være problemløst. Jeg har aldrig selv prøvet, fordi jeg aldrig har haft voksne eksemplarer af arten. Jeg har dog set både parringer og klækninger. Fra en god kokon kan der komme op til 1200 unger!! Det siger sig selv at ungerne umuligt kan være særligt store, hvis edderkoppen skal have en chance for at slæbe rundt på kokonen, som majoriteten af fugleedderkopperne gør det. Ungerne er ca. på størrelse med 2 bananfluer, og skulle nå det adulte (voksne) stadie på ca. 3 år. Man kan også se på udstillinger og markeder, samt køb/salg/bytte annoncerne, at denne art er en af de hyppigst opdrættede lige for tiden.

Jeg håber at jeg, med denne artikel, har inspireret dem, der ikke har Lasiodora parahybana til at prøve den. Den kan varmt anbefales.