Kinesisk Knælerkispus på Kristrupvej

Oprindelig bragt i Exotiske Insekter nr. 3

- Af Thøger Johansen

Da det var kommet mig for øre at et medlem (Rasmus) fra Randers lå inde med et kvindeligt modstykke til min ensomme Tenodera aridifolia sinensis, drog også undertegnede afsted i den hellige artsforøgelses navn, med et temmeligt afdanket eksemplar af en ældre krølvinget og gangbesværet herreknæler af tvivlsom kinesisk oprindelse i lommen (vi kalder ham Einar). Altsammen i håb om at kunne etablere en erotisk forbindelse mellem ham og en stor (men yndefuld) hun med flotte former (hun vil fremover blive omtalt som Esmeralda), der netop var kendt for at holde til på disse kanter.

Efter at være blevet budt velkommen og have tøet Einar op og tilbudt ham husets egne melorm (han var ikke sulten), plantede vi ham klods op af hendes velærværdigheds palads, og adskillige kopper kaffe og ca.1 times tid senere mente vi at NU måtte tiden være moden til de to elskendes første téte-á-téte. Esmeralda blev fodret med en kæmpemelorm, og i en således klassisk knælerlibertinsk opstilling blev Einar budt op til dans på de bonede gulve.

Han kvitterede straks med at humpe beskæmmet over på modsatte hjørne af bordet.....Nåja, "al begyndelse er svær", sagde vi og drak mere kaffe. men efter endnu en times uforsonlig rygvending, bestemte vi os for at agere Kirsten giftekniv mellem de to; vi hankede op i den tvivlrådige Einar og anbragte ham på ryggen af sin tilkommende (håndparring), og hun virkede da såre interesseret i sin ufrivillige bejler og gjorde knap nok mine til at æde ham ?

Einar sjoskede imidlertid bare ned igen og begyndte at bestige en stoleryg istedet. Vi kunne se at det var hårdt for Esmeralda sådan at blive forsmået gang på gang, og hun forstod da også at udfolde alle sin krops ynder og fortrin til en særdeles besnærende dans, der virkeligt opildnede samtlige mandlige tilstedeværende, ...pånær Einar. Han havde taget permanent ophold på en pakke servietter, og virkede fuldstændigt bedøvende med Esmeralda's inciterende udfoldelser.

Vi gik desperate ud i køkkenet og drak mere kaffe, og blev til sidst enige om at gå i Randers Regnskov og give de (knap så) elskende et tiltrængt pusterum + lidt privatliv. Efter at have tilbragt et par fornøjelige timer i de paradisiske tropedom'er, vendte vi snuden hjemad, fulde af forhåbning; nu måtte der da være sket noget. Det var der også; Einar var sprunget ned på gulvet, og Esmeralda hang grædefærdig ud over bordkanten og kastede forelskede blikke efter den troløse charmeur. Her knækkede filmen for jeres ellers så utålmodige fortæller, og Einar blev simpelthen ført i førergreb (på vingerne) og indsat i et køkkenrullerør ovenpå you-know-who (en metode man normalt ellers kun benytter ved særdeles aggressive hunner). Han duperede os dog noget ved at udvise flotte udbryderkongeagtige talenter (T. houdini), og pludselig var de begge ude af røret, om man så må sige, og flaksede og baskede omkring på vaskeægte fribrydnings-facon. De landede nede på gulvet i noget der (for den utrænede) kunne minde en del om en 69'er. Der var desværre tværtimod tale om en særdeles avanceret benlås. Der gik 10 minutter før Einar atter slæbte sig fra gerningsstedet, denne gang med et tydeligt endnu dårligere bagben end før. Rasmus og undertegnede tog atter til køkkenet og skyllede stærk pulverkaffe ned mens vi diskuterede forskellige (af pressen censurerede) alternative parringsmetoder for bovlamme knælerhanner, hvoraf visse involverede afhugning af legemsdele, samt glødende knappenåle og varm snaps.

Enden på første del af sagaen blev således 3-0 til Einar, og bussen hjem til Århus indeholdt den aften en knap så æterbåren knælerentusiast i en tilstand af koffeinchok og almen depression. Stor var derfor lykken da Rasmus et par dage senere ringede og meldte at bryllupsnatten nu var overstået og i øvrigt forløbet vel. Esmeralda lagde en kokon, og ca. 50 nymfer er nu klare til at løfte arven efter deres forældre, og for hannernes vedkommende skulle det ihvertfald næppe blive noget problem... Hvis der er en morale i denne historie må den være: Hav altid god tid når du parrer udenbys !