Ligesom hos fugleedderkopperne er der en masse myter og røverhistorier om de tilsyneladende dødsensfarlige og totalt aggressive skorpioner.

MEN nu skal man jo ikke tro på alt hvad man hører og læser, især i TV og aviserne, som jo har en vis tendens til at overdramatisere. Det sælger jo lidt bedre

.

Det ligger faktisk sådan at ud af de ca. 1500 arter skorpioner der kendes, har kun knapt 25 arter en gift der er dødelig for mennesker (altså under 2%). Det er alle arter fra den største skorpionfamilie Buthidae, og hører til i 8 af familiens slægter; nemlig Androctonus, Buthacus, Buthus, Centruroides, Leiurus, Mesobuthus, Parabuthus & Tityus (altså de slægter, der bliver forbudt at holde ifølge oplægget til den nye dyreværnslov). Det drejer sig allesammen om ret små og fortrinsvis ørkenlevende arter. Hvorfor disse skorpioner har udviklet en gift der er mange gange kraftigere end de tilsyneladende har brug for, er lidt af et mysterie, et af evulotionens små puds.

Den mindste skorpionart måler kun ca. 9 mm., mens den største, Pandinus imperator, Kejserskorpionen, kan nå helt op på 25 cm. Mest almindelig er dog en længde på 12-16 cm. Det er selvfølgelig hunnen, der er størst.

Retfærdigvis skal det dog nævnes at den længste skorpion man har fundet var en Heterometrus swammerdami, en art der lever i Indien. Den målte 29 cm.

Så skal vi måske også lige nævne at der i Karbon-perioden (for ca. 300 millioner år siden) fandtes skorpioner der var 85 cm. lange.

Kejserskorpionen hører til i Scorpionidae, der er en af de 9 nulevende skorpionfamilier. Her er Pandinus-slægten i selskab med seks andre slægter, bl.a. de andre store skorpioner Heterometrus og Opisthophtalmus, men også Scorpio-slægten, hvis arter er knapt så store. Ialt indeholder Scorpionidae ca. 175 arter.

Pandinus imperator er udbredt i Central- og Vest-afrika.

Mange har den opfattelse at skorpioner er ørkendyr, og jeg har set mange terrarier til kejserskorpioner indrettet mere eller mindre som ørken. Nu er voksne kejsere rimelig hårdføre, og derfor har de fleste overlevet i længere tid, men arten hører faktisk til i fugtige skovområder. Biotopen er skovbunden, hvor kejserne holder til under væltede træstammer, rødder eller i huler de selv graver ud i den ofte let sandede skovbund.

Man kan tit finde flere (op til 15) dyr klumpet sammen på et godt gemmested. Ikke alle individer har et fast skjulested eller territorie, men vandrer derimod rundt på må og få og opsøger et skjulested et par gange i døgnet. Mange kejserskorpioner vil derfor virke som meget rastløse dyr, der ikke er tilfredse med deres omgivelser, de vil utrætteligt prøve at komme videre (også selvom der er en irriterende glasvæg i alle fire retninger).

Pandinus-arterne bruger deres store pladeformede kløer til at grave med, forsvare indgangen sit skjul, fange sit bytte (ofte ved at mase sig igennem blade og frønet træ), holde sit bytte med under middagen (det sker at byttet spræller) og sidst, men ikke mindst til at holde fast i sin partner med under parringen. Skorpion-kløer er et par omdannede palper, der er blevet "multifunktionelle".

Kejserskorpionens kløer er grove og lidt klodsede i brug, men fungerer helt efter formålet og princippet "Knus og Hærg", mange af de naturlige byttedyr omfatter nemlig biller, tusindben og andre pansrede smådyr. Voksne Pandinus'er bruger ikke brodden til jagt, hvor imod unge dyr ofte gør det.

Hos de asiatiske Heterometrus-arter, som ellers ligner Pandinus'erne meget, foregår fødesøgningen lidt anderledes. De har nemlig forholdvis tynde og følsomme kløer med stor rækkevidde. De udser sig et mindre bytte, som de lige hapser med kløerne.

Både Pandinus og Heterometrus benytter ellers mest den samme jagtteknik som også de fleste fugleedderkopper bruger, nemlig "sit and wait"-teknikken (sid og vent).

Dyrenes farve er blank sort, og hvis man ser dem i sollys vil de have et grønligt skær. Der er mange skorpioner der reflekterer farver i uv-lys. Grunden kunne evt. være at skorpionernes syn kan registrere uv-lys, som gør det lettere for dyrene at genkende hinanden som artsfæller og ikke byttedyr.

Yderste led af halen, hvor giftbrodden sidder, er mørkebrunt.

Det er lidt svært at skelne kønnene, men der findes et par måder, udover den man altid hører; Hunnerne er de største og tykkeste. Hannens kløer er større og kraftigere end hunnens, og desuden er der én der skulle være endnu mere sikker: På undersiden har skorpioner nogle sanseorganer (pectiner), der er formet som en fjer eller en kam (de kaldes også kam-organer), hannens pectiner er tydeligt større og længere end hunnens

Kejserskorpioner er primært aktive mellem kl. 15-21. I Afrika bliver det mørkt omkring kl. 19. Ligesom de fleste mennesker er de mindst aktive ved 6-tiden om morgenen.

Ved laboratorie-forsøg har man fundet ud af at vildtfangede skorpioner beholder dette aktivitetsmønster i fangenskab, uanset om lyset over terrariet brænder konstant eller om der er slukket hele døgnet.

Vægten på sådan en Kejserskorpion ligger på over 60 gram for et stort eksemplar. (Det var måske en idé til pralhalseklummen: Danmarks tungeste Kejser).

Man kan vælge at kaste sig over terrarie-indretningen på flere måder .

Hvis man blot vil sikre sig at alle dyrets behov er opfyldt kan man lave et terrarie med et bundlag som kan holde på fugten og dermed sikre luftfugtigheden, f.eks. spaghnum, vermiculite eller sand blandet med havejord, en vandskål og et stykke bark at gemme sig under. Kedeligt!!

Man kan også prøve at forestille sig hvordan der ser ud nede ved jorden i en vestafrikansk regnskov. Væltede træstammer, visne blade, små grene, mos og levende planter. Mange af disse ting, og mere til, kan findes i enhver dansk skov. Det gælder blot om at være kreativ.

En ting man skal tænke på er at kejserne elsker at grave, og selvfølgelig skal de have dette behov dækket, så hvis man har mulighed for det kan man godt give dem et bundlag på 15-20 cm. Desværre giver det ofte nogle problemer med planter i terrariet idet gravningen kan ødelægge planternes rødder, hvis ikke de beskyttes. Derfor vil det være en god idé at lade planterne blive i potten eller dække rødderne med flade sten.

Tunge indretnings-materialer, sten eller store stykker træ, skal placeres sådan at dyrene ikke kan grave sig ind under og komme i klemme.

Det er muligt at holde flere kejserskorpioner sammen, hvis man dels sørger for at fodre dem regelmæssigt (ugentligt) og har flere gemmesteder (mulighed for huler).

Luftfugtigheden skal ligge på 75-80% og temperaturen på 28-30º C. Man kan med fordel lave et "varmested", hvor temperaturen er 35º C.

Hvis man vil efterligne dyrets levested fuldstændig, skal man overdusche dagligt fra ca. maj til juli, hvor regntiden ligger, og i oktober hvor den lille regntid som regel er. Ellers skulle det ikke være nødvendigt at dusche så ofte.

Da arten lever på skovbunden, er det ikke nødvendigt med lys over terrariet, det vil være nok med det dagslys som finder vej derind. Her skal man lige være opmærksom hvis man beplanter terrariet, det kan være at blomster og planter gerne vil have lidt lys.

Skorpionen skal også have adgang til friskt vand i en flad skål eller evt. en sten med en hulning.

Hvis man vil holde flere sammen skal terrariet selvfølgelig have størrelse derefter (og jo større terrarie, jo større mulighed for udsmykning) og et mål på 80x30x40 cm. (lxbxh) lyder fornuftigt til 5-6 dyr.

Skorpionen skal jo også have mad, og de spiser sådan set alt hvad de kan overmande. I naturen er mange skorpioners foretrukne bytte tusindben, og jeg ved at der i øjeblikket er opdræt på nogle ganske produktive arter herhjemme, så man kan da prøve hvis kejseren skal have en godbid ind imellem. Ellers kan foderet bestå af de sædvanlige græshopper, fårekyllinger, forskellige kakerlakker og selvfølgelig kæmpemelorm (Zophobas-larver). Det ser forøvrigt ret underholdende ud når en skorpion spiser en kæmpemelorm. Den holder larven med kloen, og fører larvens ene ende op til munden, akkurat som sad den og røg en stor cigar. Nogen fodrer deres Kejserskorpion med museunger, det kan man selvfølgelig også godt, men ikke for tit. Skorpioner kan overfodres, og i første omgang vil det resultere i dvaskhed og inaktivitet (fedme). I voldsomme tilfælde kan det føre til døden. Overfodringen vil også resultere i at de områder hvor bagkroppens led støder sammen (hedder nok et eller andet smart på latin) vil blive så udspilede at leddene vil blive stødt fra hinanden. Det vil man også kunne se hos gravide hunner, men i knap så grel udgave. En god måde at forebygge overfodring er at fjerne alt foder hvis ikke dyrene straks er interesserede, og så vente 4-5 dage eller måske en hel uge med at tilbyde foder igen. Hvis den så stadig ikke viser interesse venter man yderligere en uge. Skorpioner udnytter føden optimalt, og kan klare sig flere måneder uden føde, sålænge der er tilstrækkeligt med vand. Faktisk kan man sige at en småsulten kejser er en sund kejser.

Oooops - hvad skete der mon?
- resten af artiklen findes i Exotiske Insekters magasin, nummer 10.