THERAPHOSA BLONDI -

Stor som et hus?

- Af Christian Bloch (oprindelig bragt i Exotiske Insekter nr. 10).

Theraphosa blondi blev første gang beskrevet af Latreille i 1804.

Navnet Theraphosa blondi siger vel efterhånden de fleste mennesker, som beskæftiger sig med hvirvelløse dyr, et eller andet. Det burde det i hvert fald gøre. Denne kæmpe er efterhånden en af de mest udbredte fugleedderkopper i terrarier rundt omkring i verden. Og heldigvis; For bare få år siden var den et tilløbsstykke af kaliber og fandtes stort set kun i liebhaversamlinger, men p.g.a. en massiv import og vellykket opdræt, er arten nu så udbredt at prisen også er blevet rimelig. Edderkoppen kan nu anskaffes af begynderen, der måske ikke er interesseret i at spendere hele sin månedsløn på sin hobby.

Men nu til selve edderkoppen.

Beskrivelse:
Theraphosa blondi er verdens, hvis ikke største, så i hvert fald tungeste edderkop. Eksemplarer på over 100 g. er set!

Store hunner vil normalt opnå et kropsmål på 90-100 mm. og et benspænd på 210-250 mm., men af og til ses dyr der er endnu større. F.eks. er et dansk eksemplar målt til over 300 mm.!

Hannerne er også meget store og vil ligeledes fremvise imponerende benspænd, helt oppe i nærheden af 220-290 mm. Theraphosa blondi er dog ikke den eneste edderkop der kan fremvise et så imponerende benspænd, f.eks. Lasiodora parahybana, Lasiodora klugii, Xenesthis monstrosa og Megaphobema robusta vides alle at kunne komme op på over 250 mm. Desuden skal nævnes Theraphosa apophysis, hvor et eksemplar i starten af 90'erne blev målt til 320 mm. benspænd.

Theraphosa blondi er i modsætning til f.eks. Megaphobema robusta mere beskeden hvad angår farve. Voksne individer vil være dybsorte lige efter hamskifte, denne farve aftager dog med tiden og antager en mere brunlig farve, og henimod et forestående hamskifte kan voksne hunner godt se noget slidte ud i betrækket. Hannerne har en udpræget tendens til at være mere rustbrune end hunnerne.

Ud over at være særdeles stor, er Theraphosa blondi også meget kraftigt bygget, hvilket til en vis grad også gælder hannerne.

Et artskendetegn er at Theraphosa blondi-hanner mangler apophyser på forreste benpars tibia. Theraphosa apophysis og Theraphosa blondi blev i mange år antaget for at være samme art, men man fandt ud af at den voksne Theraphosa-han har apophyser i modsætning til Theraphosa-hannen. Og så kan man jo fundere lidt over hvorfor den mon hedder Theraphosa apophysis. Nogle gange er der altså lidt mening i de videnskabelige navne. Hannerne har selvfølgelig sædreservoir på palperne, hvorfor disse vil ligne miniature-boksehandsker.

Både for hanner og hunner gælder at de har lange krøllede hår på benene.

Et karakteristika ved Theraphosa blondi er at cephalothorax er næsten fuldstændig cirkulært.

Temperamentet hos blondi'en er i mange tilfælde en kilden affære. Dog kan man ikke generalisere, og selvfølgelig er der undtagelser. Jeg vil dog vove den påstand at langt de fleste Theraphosa blondi-ejere vil kunne nikke genkendende til at, hvis man berører edderkoppen vil den omgående vende front og stridulere kraftigt. Denne reaktion er dog blot for at informere eventuelle predatorer om edderkoppens intentioner. Virker den højlydte hvæsen og slåen med det forreste benpar ikke efter hensigten, vil edderkoppen umiddelbart efter bide voldsomt fra sig, og med de vældige giftkroge (12-14 mm.) vil et velplaceret bid nok ikke være en oplevelse der er værd at stræbe efter. Desuden vil indtrængeren blive budt velkommen (eller farvel) med en sky af nældehår. Disse nælde- eller brænd-hår, som de også kaldes, er særdeles effektive. Jeg har fået fortalt af en Internet-bruger, at Theraphosa blondi's brændhår skulle kunne slå en voksen mus ihjel 30 sekunder efter inhalering. Om det virkelig går så hurtigt skal jeg ikke kunne sige, men der er ingen tvivl om at når der først er kommet en stor portion brændhår ned i lungerne på et mindre pattedyr, vil det dø. Dette skyldes, så vidt jeg ved, at der dannes vand i lungerne for at kunne skylle hårene op v.h.a. et host, men brændhårene er forsynet med modhager, hvilket nødvendigvis vil føre til at dyret simpelthen drukner.

Udbredelse:
Theraphosa blondi hører regnskovene i Venezuela, Guyana, Surinam, Fransk Guyana og Brasilien til. Af og til kan man i terrarie- og edderkoppe-bøger støde på at blondi'en skulle forefindes på Antillerne, men dette skulle efter sigende være en forveksling med en Acanthoscurria-art.

Theraphosa blondi er et typisk eksempel på en bundlever, og den vil ofte bygge sin hule i forbindelse med en rod eller en træstub.

Terrariet:
Terrariet til Theraphosa blondi skal naturligvis være noget større end hvis det skulle anvendes til en art af mere "normale" proportioner. Standardmålene til bundlevende fugleedderkopper er 30x30x20 cm. (lxdxh), men til blondi'en bør det minimum være 45x45x30 cm. (lxdxh).

Den relative luftfugtighed skal ligge på 80-90% da den jo, som før nævnt, hører regnskoven til. Regnskoven forbindes jo normalt med høje temperaturer, så det vil nok ikke genere edderkoppen hvis terrariet bliver varmet op til en 25-28º C. om dagen og ca. 22º C om natten

Edderkoppen skal have adgang til frisk vand, hvorfor der skal være en vandskål på ca. 10 cm. i diameter og et par cm. dyb.

Som bundlag i terrariet kan man anvende almindelig ugødet spaghnum, evt. iblandet visne blade eller barkflis af rent dekorative årsager. Bundlaget bør være 10-15 cm. tykt.

Terrariet til Theraphosa blondi kan godt beplantes, men det vil efter min bedste overbevisning være klogest at gøre dette efter edderkoppen har gravet sin hule. Som hule kan man anvende et stort stykke U-bark, dette skal dog mindst være ca. 25 cm. bredt, da vi jo har med en edderkop at gøre, som bliver lidt større end det normale. Desuden foregår mange af de livsvigtige processer, f.eks. hamskiftet, i hulen, og det er derfor vigtigt at edderkoppen har plads nok.

For at vende tilbage til beplantningen. Mine blondi'er har altid fundet det bedst, og absolut magtpåliggende, at grave mine nyerhvervede (og gerne de dyreste) planter op og lave deres hule i de sørgelige rester. Jeg behøver vel ikke at nævne at det ikke ser videre regnskovsagtigt ud med visne planter, det skulle da lige være efter en skovbrand, men hvor mange ønsker at lave en sådan i deres dagligstue. Af planter man kan anvende er f.eks. de forskellige maranthaer, dværgpalmer og hjertephilidendron. Ydermere kan man beplante terrariets grene, hvis man har sådan nogle, med forskellige epifytter. For dekorationens skyld kan man beklæde terrariets bagvæg og sider med korkbark.

Til opvarmning af terrariet kan man enten anvende et lysarmatur, en spotpære placeret udenfor terrariet eller et varmekabel. Sidstnævnte kan man placere i bagvæggen eller som en bekendt af mig har gjort, udhule grenene, bore bittesmå huller og simpelthen ligge varmekablet ind i grenene. Men det nemmeste vil jo nok være lysarmaturet eller varmekablet i bagvæggen. Man må aldrig grave varmekablet ned i bundlaget da edderkoppen på et tidspunkt vil grave ned til det, og da temperaturen er for høj vil edderkoppen simpelthen dehydrere

Foder:
Da Theraphosa blondi jo er en temmelig stor edderkop (har jeg vist nævnt før) skal den naturligvis have foder af passende størrelse, d.v.s. voksne vandregræshopper, hvæsende kakerlakker, dødningehovedkakerlakker og sidst, men ikke mindst, mus - voksne mus. Man bør dog være opmærksom på at mus udgør et meget solidt måltid, selv for en edderkop af denne størrelse.

Alle edderkopper præfordøjer deres føde, altså forfordøjer føden udenfor kroppen. På grund af denne ekstraorale fordøjelse der, som alle fugleedderkoppeejere ved, tager tid vil der i mellemtiden, hvis man fodrer med en mus, nok komme til at lugte mindre appetitligt.

Fugleedderkopper spinder et tyndt spind på bundlaget, lægger byttet på det og spinder derefter over byttet. Der er i tidens løb fremsat mere eller mindre sandsynlige forklaringer på denne adfærd, bl.a. at der skulle findes stoffer i nettet der skulle fremme den ekstraorale fordøjelse. Selv vil jeg dog mene at det hænger sådan sammen at edderkoppen spinder byttet ind, for at det ikke skal falde fra hinanden når edderkoppen tygger i det. Enhver der har studeret en edderkop der spiser, vil nok være enig med mig i dette.

Jeg går ikke ud fra at det kommer bag på nogen, men Theraphosa blondi udviser en ganske stor appetit, særligt lige efter et hamskifte, hvor især hunnerne skal fyldes op igen. Disse vil i denne periode spise ganske voldsomt, derefter vil de faste et stykke tid og så igen begynde at spise, dog mere moderat end tidligere.

Mange vil sikkert tro at Theraphosa blondi er så godt som altædende. Dette er dog ikke tilfældet, jeg har aldrig set den tage vandrende pinde.

Opdræt:
Desværre kan jeg ikke skrive noget videre om opdræt da jeg aldrig selv har opdrættet arten. Men jeg har da "lyttet i porten" når andre der har opdrættet blondi har diskuteret. Efter sigende skulle parringen finde sted uden nogen form for aggresivitet fra nogen af parterne. Hannen vil i naturen, ligesom alle andre edderkopper, opsøge en kønsmoden huns bo. Når han har fundet vej til hunnen, vil han signalere til hende ved at tromme gentagne gange med det forreste benpar. Er hunnen klar til at blive parret, vil hun signalere tilbage, også ved at tromme. Hun vil så rejse sig på de bageste benpar, og han vil kile sine forben op mellem hendes chelicerer og befrugte hende med sine palper, der som tidligere nævnt opbevarer sæd.

Efter befrugtningen er fuldbyrdet vil edderkopperne gå hver til sit. I terrariet, og selvfølgelig også i naturen, vil hannen nu bygge et nyt sædspind og "tanke op" igen. Hvis han nu besøger samme hun igen, vil hun ikke vide af ham og jager ham væk (virker det bekendt?)

Hunnen vil nu udvise en glubende appetit, og det er da vigtigt at fodre hende godt, da hun ellers vil kunne finde på at æde kokonen. Efter nogle uger vil hun foretage nogle ret omfattende forbedringer af sit terrarie. Hulen vil blive udgravet betydeligt for at give bedre plads til selve æglægningen. Når hulen er tilpas stor, vil hun spinde et tykt spind for indgangshullet. Derefter spinder hun et tykt spind på bunden af hulen, hvorpå hun lægger sine æg for siden at samle spindet om dem som en pose.

Klækningstiden er afhængig af temperaturen, men der går maksimalt 10 uger. Kuldets størrelse varierer så vidt jeg ved mellem 80-130 unger.

Ungerne er meget store (ca. 20 mm.) og med en bagkrop på størrelse med en halv ært. De udviser en glubende appetit og vokser meget hurtigt. Faktisk kan de nå at blive kønsmodne på kun 2 år.

Dette var så et par ord om verdens tungeste fugleedderkop, og hvis nogen har noget at tilføje, især omkring parring og opdræt, så send et par ord til bladet, så artiklen "bliver komplet".

Jeg håber at have inspireret de edderkoppefolk der ikke har den i deres samling til at anskaffe sig den, da den jo altid vækker opsigt og beundring. Desuden kan ejeren jo, hvis han får besøg og gæsterne beser hans samling og siger at de engang har set en kæmpestor fugleedderkop i Guiness rekordbog, fortælle at det faktisk er samme art som de står og ser på.