Vedtægter for foreningen Exotiske Insekter.
§1.
Foreningens navn er Exotiske insekter.
§2.
Foreningens formål er at udbrede kendskabet til hvirvelløse dyr for derigennem at fremme interessen for opdræt og hold af disse. Desuden vil vi bistå med oplysningsarbejde, hvor det måtte ønskes.
§3.
stk. 1. Som medlem kan optages enhver som har interesse for hvirvelløse dyr.
stk. 2. Indmeldelse kan ske til et bestyrelsesmedlem, på foreningens girokonto eller på
udstillinger til den udstillingsansvarlige.
stk. 3. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert regnskabsår, som er
d.
1. januar - d. 31. december.
§4.
Offentlig brug af foreningens logo og navn skal aftales med bestyrelsen.
§5.
stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af
februar måned og indkaldes i foreningens blad i december måned.
stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent.
stk. 4. Opstillingsberettigede til
bestyrelsesposter er medlemmer, som har været medlem
hele det forgangne kalenderår.
stk. 5. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling vil mindst indeholde disse punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Formandens beretning.
4. Regnskabsaflæggelse.
5. Godkendelse af budget for næste regnskabsår (herunder evt. ændring af kontingent).
6. Behandling af indkomne forslag. Forslag der skal annonceres i foreningens blad skal være redaktionen i hænde senest d. 14.
januar. Forslag der skal præsenteres på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før denne.
7. Valg af formand (hvert år).
8. Valg af sekretær/kasserer (ulige år).
9. Valg af bestyrelsesmedlem 1 (ulige år).
10.Valg af bestyrelsesmedlem 2 (lige år).
11.Valg af suppleant (hvert år).
12.Valg af revisor.
13.Evt.
stk. 5. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
stk. 6. Forslag vedtages ved simpelt flertal (skriftlig afstemning ved begæring). Familiemedlemsskab giver to stemmer ved fremmøde af mindst to familiemedlemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§6.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt,og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftligt begrundet anmodning om dette overfor formanden. I sådanne tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling holdes hurtigst muligt efter at anmodningen er kommet til formandens kundskab.
§7.
Af hensyn til foreningens og hobbyens omdømme henstiller bestyrelsen til at uhensigtsmæssig hold og useriøs håndtering af dyrene undgåes. Grov overtrædelse kan medføre ekskludering.
§8.
stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
stk. 2. Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
§9.
stk. 1. Opløsning af foreningen kræver en ekstraordinær generalforsamling.
stk. 2. Ved opløsning bestemmer den opløsende generalforsamling hvortil foreningens aktiver skal anvendes.
§10.
stk 1. Bestyrelsesmøder fastsættes af bestyrelsen.
stk. 2. Suppleanter har ret til at deltage på bestyrelsesmøder, men er ikke stemmeberettigede.
stk. 3. Referat af bestyrelsesmøder kan rekvireres af medlemmer.
§11.
Således vedtaget på foreningen Exotiske insekters stiftende generalforsamling d. 10. februar 1997, og senest ændret på den ordinære generalforsamling d.
4. feb. 2006.
Tom Larsen, formand
Kenneth Aagesen, bestyrelsesmedlem
Susanne Vilhelmsen, sekretær/kasserer |