Efter en kort pause i E.I.-turene til Hamm-messen (i Tyskland lidt nord for Dortmund) genoptog vi turene her i marts. Det blev en succes, og derfor ruller bussen igen i sept., når den næste Hamm-messe finder sted.
Man tilmelder sig nemmest ved at udfylde formularen her og derefter indbetale depositummet på 600 kr. på E.I.’s konto hurtigst muligt derefter. Prisen for turen vil aldrig komme til at overstige depositummet på 600 kr., men den endelige pris afhænger af hvor mange der melder sig til turen. Den endelige afregning sker derfor i bussen – med andre ord, du får det overskydende beløb tilbage i bussen. Eksempel: Du har indbetalt 600 kr og turen koster 475 kr., altså får du 125 kr. tilbage når bussen triller mod grænsen. Ovenstående priser er gældende for medlemmer af E.I. og NHF, mens ikke-medlemmer skal af med 100 kr. ekstra for turen, også selvom de følges med et medlem.
Hvis ikke du har mulighed for at tilmelde dig via formularen kan du alternativt tilmelde dig via en mail til tom@einet.dk eller ved at ringe til Tom på 4635 5164.
Depositummet skal indbetales på E.I.-Events velkendte konto i Danske Bank, det er regnr. 1551 og kontonr. 1015 9660. For medlemmer fra Sverige og Norge skal desuden bruges flg SWIFT-BIC: DABADKKK og IBAN: DK06 3000 0010 1596 60
Husk at din plads i bussen er først 100% sikker i det øjeblik, pengene tikker ind på kontoen.
Når bussen er fuld vil vi skrive folk på en kort venteliste, hvis nogen mod forventning skulle springe fra. Det er derfor en god idé at booke sin plads på bussen så hurtigt som muligt.
Hvis man melder fra efter d. 1. September, vil man IKKE få pengene tilbage.
Husk datoen for sidste tilmeldelsesfrist. Du skal have meldt dig til turen senest lørdag d. 29. aug.
Bussen er lejet med chauffør og er en almindelig langtursbus så komforten, toilettet og det hele er på plads.
Der bliver stoppet ved et motorvejs-cafeteria både på turen ned og turen hjem, så man kan få stillet sulten.
På turen vil chaufføren sælge sodavand og øl.
Det vil det ikke være muligt at få hele kasser øl med ind i bussen, de skal opbevares i lastrummet. Synligt fulde personer vil ikke blive taget med i bussen, og det gælder både ned og hjem.
Flamingokasser med dyr vil kunne tages med ind i bussen, mens indkøbte terrarier og tilbehør vil blive sat i bussens lastrum af pladshensyn.
Deltagerne skal rette sig efter turlederens anvisninger.
Yderligere info om turen kan fås hos Tom Larsen.
Opsamlingssteder bliver som følger:
Fredag den 11. September
Kl. 20.30 København Ingerslevgade (ved DGI-bygningen)
Kl. 21.30 Slagelse ved Transportcentret (Stop 39), ved afkørsel 39 på motorvejen
Kl. 22.30 Odense ved McDonald´s / Metax-tanken på Svendborgvej
Kl. 23.15 Fredericia ved Banegården
Kl. 00.15 Kruså på Shell tanken ved afkørsel 75 på motorvejen
Lørdag den 12. September
kl. 07.00 Hamm forventet ankomst - markedet åbner kl 10.00 og der er tid
til at stille op på sit salgsbord, hvis man da bestiller et.
kl. ca. 17.00 Hamm planlagt afgang (Der kan aftales med chaufføren at man kører hjem lidt tidligere).
Bemærk datoen for sidste tilmelding – d. 29. aug. – hvis der på dette tidspunkt ikke er tilmeldte nok, vil turen blive aflyst. De tilmeldte vil få besked via mail (eller undtagelsesvis en opringning), og selvfølgelig vil pengene blive tilbageført i løbet af ganske få dage. |