|
Mange kalder fugleedderkopper for taranteller mest på grund af kiksede oversættelser i fjernsynet og andre medier. Det er en direkte oversættelse af det amerikanske tarantula.
Tarantellen er i virkeligheden en lille sydeuropæisk jagteedderkop (Lycosa tarantula). For nogle hundrede år siden mente man, at biddet fra arten var dødbringende eller kunne føre til sindssyge. Hvis man blev bidt, var der ikke andet at gøre end at kaste sig ud i en vild og voldsom dans for at få drevet giften ud af kroppen.
Både dansen, som kaldtes tarantato, og edderkoppen fik navn efter den italienske by Taranto.
Kilde: Eksotiske insekter - Naturlig pasning s. 185 af Tom Larsen
|